Fiskehallen Tvilling er som udgangspunkt en kernedansk virksomhed, men vi har medarbejdere fra en halv snes lande. Dygtige folk fra Algeriet, England, Estland, Gambia, Indien, Litauen, Polen, Ungarn og Sri Lanka supplerer på fornemste vis dem med dansk pas.

I al beskedenhed ser vi os selv som ret hæderlige til fornuftig integration. Lige så friskfangede vores fisk er, lige så frisk er tonen i produktionen. Og trods vores forskelligheder oplever vi et fantastisk kammeratskab på tværs af køn og fødeland.

Følg os

ÉN STOR FAMILIE AF MEDARBEJDERE FRA NÆR OG FJERN

Fiskehallen Tvilling er to familiefirmaer, der slog sig sammen den 1. januar 2016. Trods forskelligt ophav og historie føler alle ansatte sig som én stor familie. Sammenholdet er i fokus blandt de knap et halvt hundrede ildsjæle, der dagligt gør deres ypperste for at betjene kunderne.

Vi sælger hverken små eller store havfruer, men bortset fra det er vi leveringsdygtige i stort set alt godt fra havet. Frisk fisk og skaldyr sælges og leveres fra tidligt morgen til restauranter, kantiner, institutioner, fiskehandlere, hospitaler, plejehjem, storkøkkener og cateringfirmaer.

Trods vores position som Københavns største fiskegrossist ser vi det som vores fornemmeste opgave at kræse for såvel små som store kunder og gør vores ypperste på at skrue de bedste individuelle løsninger sammen. Vores medarbejdere spænder aldersmæssigt over 60 år, så de unge sørger for, at vi er med på de nyeste noder og kan opfylde de skæveste ønsker, mens de lidt mere erfarne sikrer, vi bevarer de gammeldags dyder.

Kort sagt sætter vi en ære i, at alle får den bedst tænkelige personlige behandling.

Hverdag med fart på

Der sker noget hele tiden, og ikke to dage er ens

God holdånd

Vi har hinandens ryg hver dag

Fantastiske kollegaer

Bliv en del af vores arbejdsfamilie

Vi har ingen ledige stillinger lige nu

Men send os gerne en uopfordret ansøgning

Har du lyst til at arbejde sammen med os?
Så send en uopfordret ansøgning til os i dag.

Vores medarbejdere siger

Vil du vide mere
så klik her
Udfyld nedestående formular så kontakter vi dig